Et forord, eller en forhistorie, det bør vi have! Lidt horisont, lidt viden, eller når en fortælling vender tilbage.
Da Valdemar og Theodor var små drenge, kom Mudditjavsen listende ind i vores liv. Måske voksede han ud af fantasiens verden, måske skabte vi Mudditjavsens univers sammen? Der var genkendelse i mødet, måske kendte vi ham ubevidst. Vi bød ham velkommen. Så begejstret til mens han foldede fortællinger, eventyrer og magi ud, sammen med os.
I flere år var Mudditjavsen en del af vores samvær omkring sengetid, på tærsklen til drømmeverden. Magi, fantasi og eventyr, måske faldt vi lidt i søvn undervejs? Vi kunne ikke være sikker, for det var ikke altid vi huskede vores drømme. Der var kærlighed, kundskab og eftertanke i fortællingernes univers.
Som far var der stor glæde ved fællesskabet, og genkendelsen. Jeg huskede selv hvordan jeg, som lille dreng, lyttede til min bedstefars fortællinger. Jeg er stadig i tvivl om han selv havde oplevet det hele, men fantastisk var vores oplevelser sammen.
Drengene blev større, og fortællingerne gled ud af vores verden. Det var ikke en bevist handling, det skete bare.
Eventyr forsvinder ikke bare, der skal blot en anledning til, så dukker de op igen. En af de kære børn fik selv et barn. Det i sig selv er eventyrligt og starter mange nye eventyr. Det førte også en opfordring med sig, en opfordring til at genopdage og genfortælle. Fortælle i et mere tilgængeligt og bevarende univers, mere end alene i erindringer.
En dag åbnede et Murmeldyr en dør (som man siger!) og gamle eventyr, minder og steder gjorde sig synlige i hverdagens små sprækker.
Historiske omstændigheder “Når et Murmeldyr åbner en dør?”
Af og til bliver gamle historier vækket til live, og giver liv til nye fortællinger.
Måske er det ældgamle traditioner, der sniger sig ind i nutidens liv. Traditioner, der både af nød og lyst var hverdag for længe siden.
Længe før der fandtes bogstaver, aviser og smartphones.
Menneskene måtte snakke sammen ansigt til ansigt, og huske fortællingerne, så de kunne bringe dem videre. Fortællinger der gik i arv fra generation til generation. Viden, erfaringer og underholdning blev viderebragt gennem fortællinger.
Om aftenen når familien, stammen og de andre i hulerne – eller hvordan boformen nu var i tidernes morgen.
Beboerne var samlet om bålet, rykkede sammen og lyttede i fællesskab. Dagens oplevelser og bedrifter blev vendt og flettet med gamle fortællinger.
Det var afslappende, underholdende og ofte lærerigt. Hygge, samvær og formidling inden de gik til ro for natten.
Et lille stykke af fantasiens verden i rygsækken.
Mudditjavsen er et lille stykke af fantasiens verden. Asbjørn, en ny generation. Fuld af fantasi og klar til at pakke rygsækken til eventyr, hovedkulds eller planlagt. Kage og mere magi venter i Troldens hule…
Hvem ved hvad tiden bringer?
Fra fortidens erindringer sniger fortællinger sig ind i tiden. En tid hvor ord bevæger sig hurtigere og længere, på kortere tid. Hvor alt er mere tilgængeligt, og bevares så længe der er tid.
Denne side er en følge af en opfordring til at genopdage og genfortælle. Forevige
Når du læser dette, læser du ind i et lille stykke af fantasiens verden